Dag 3. Rundt i London


11.36. Sidder foran Tower og London og nyder udsigten mod Tower bridge. Min tur startede ved London bridge, op forbi Monument og ned til Tower of London. Planen var egentlig at jeg ville have været ind og se St Pauls Cathedral, men de havde lukket i dag (søndag) så måtte finde på noget andet. Jeg overvejede at tage ind på Tower, men med en pris på 22pund, og en enorm kø, så kan det vente til en anden gang. Det er nok ikke sidste gang jeg besøger London.

20140427_114821

 

20140427_122608

14.05. Westminster, Parliament og Big Ben. Detvar lidt en udfordring at komme hertil. Der er så meget arbejde i tuben, at det stort set ikke er nogen linje der ikke er berørt. Men jeg tog først til Trafalgar square for lige at holde på Lord Nielson og de store bronce løver. Derefter gik jeg ned til Big Ben, hvor jeg købte noget mad, som jeg nu sidder og nyder på græsplænen ved Westminster Abbey sammen med Churchill, David Lloyd George, og andre af verdenshistoriens store mænd.

20140427_135531

20140427_142856

16.16. Sidder igen på Trafalgar square. Denne gang på trappen til The National Gallery. Og hvordan er jeg så endt her igen? Jo, det startede med at jeg, efter Westminster, ville på museum. Først overvejede jeg Natur historisk, så skulle det være British museum. Men begge havde kun åben til 17.30. Og to timer er ikke meget til at gå på museum, når man først skal derhen. Så jeg droppede ideen, og ville gå i en park og slappe lidt af.
På vej derhen skriver Annette så og siger at hun sidder og drikker kakao, og det mindede mig om hvor frygtelig kaffe tørstig jeg var. Desperat løber jeg ud i Londons gader i min søgen efter kaffe, og fandt det så på Trafalgar square. 😀

20140427_160320

18.04. Så er jeg tilbage på hotellet med et par øl og noget cola, en nøddemix og en ægge sandwich. Skulle lige have lidt at spiste mens Annette hvilket sig. Så kunne jeg også lige opdatere weblog..
Da jeg var færdig med min kaffe på Trafalgar, gik turen videre til Speakers Corner ved Marble Arch. Det er jo søndag, og det er dagen hvor folk kan komme og udbrede deres budskaber om alt mellem himmel og jord. Som regel et det religiøse eller politiske budskaber folk taler om. Det var også tilfældet i dag. Der blev talt stort om Jesus, Gud, dommedag, ødelæggelse og vorherre frelse og hvorfor man ikke skal gå i krig..!.!?!?! Nå ja, det var ret underholdende. Nu er det vist snart tid til at vi skal ud på jagt efter aftensmad.

20.48. Det blev til en kinesisk restaurant i aften. Forretten bestod af blæksprutte arme der var stegt sammen med noget chili. Super godt. Hovedretten var kogt hummer med nudler og lynstegte grøntsager (pak choi, hvidløg, ingefær). Grøntsagerne og nudlerne var gode, men jeg var nu ikke så vild med hummeren. Den var lidt gummi agtig… :-/

I morgen skal vi til Stratford og se OL byen. Mest fordi Annette har boet der, og hun gerne vil ser hvad der er lavet om. Når vi kommer tilbage derfra, har jeg en plan om at se St Pauls Cathedral.. 😉
Slut prut for i dag.
Sov godt

, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *