Opstart efter sommerferie. Puha det var hårdt.


Nå. Så er man tilbage på arbejdet efter 3 ugers sommerferie, og damn det var hårdt at komme op. Da uret ringede kl 05.45 var jeg bestemt ikke frisk. Men sådan er det jo. At jeg så også skulle med bus på arbejde fordi bilen skulle på værksted, var så lige en streg i regningen.

Men sommerferien er gået stille og rolig. I den første uge blev der holdt fødselsdag for knægten. Han blev 6 år, og den blev fejret af flere omgange. Først sammen med den ene side af familien, så sammen med den anden og til sidst med nogle kommerater fra børnehaven. Han ville ikke hane hele hans børnehave gruppe på besøg, så det slap vi for. Da vi spurgte ham hvorfor, sagde han at det var fordi de rodede for meget i alle hans ting. 🙂

Ellers har sommerferien stået på afslapning hjemme. Vejret har jo været helt fantastisk, og til tidere for varmt til at være ude i. Men så er det godt man havde et lille indendørsprojekt. Jeg havde sat mig for at skulle samle Lego model 10188 – Dødsstjernen. Den gik Rasmus jeg jeg i gang med d. 19 juli, og den sidste klods blev sat fast d. 3. august om formiddagen. Vi brugte 2 uger på den, men der er selvfølgelig heller ikke blevet bygget intenst hele tiden. Man siger at en trænet legobygger lan lave den på ca. 24 timer. Det er ikke en rekort jeg kunne tænke mig at slå. 🙂

20140803_112048 20140803_112025 20140803_112013

Derudover har sommeren budt på badning ved stranden, familiebesøg, miniferie i Skanderborg, med et par udflugter. Vi var i Ree park hvor vi mødte nogle dovne Løver og en ret så aggressiv Leopard. Heldigvis var den bag indhegning. Rasmus og jeg var også et smut på himmelbjerget efter en is og den gode udsigt. 🙂

20140729_151837

Det burde komme flere billeder i Galleriet snarest. 🙂

Surf safe.

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *