Tjoee.. Som udgangspunkt synes man jo ikke der sker så meget. Hverdagen går sin vandte gang med små op og nedture og og man har en gennemgående fornemmelse af at det er et relativt kedeligt liv man føre… Og dog… For siden sidste indlæg har der jo både været jul og nytår. Jeg er blevet bestjålet for 15.000 og har endda formået at blevet et år ældre. Arbejde har været ved at knække mig psykisk, men er heldigvis aftagende igen. Og så er der en familieforøgelse på vej.. MEN inden i alle render rundt og tror at det er mig der skal være far, så må i gerne lige slå bremserne i! Det er IKKE Annette og jeg der skal være forældre igen, men derimod min lillesøster Mia og hendes kæreste Hans der skal være forældre. Så jeg skal være onkel og Rasmus skal have en kusine. Det skal nok blive underholdende.. Jeg har altid synes at “Onkel Tom” lyder ret godt. 😉 Men for lige at gøre det emne færdigt, så er det her til sommer det sker. Så jeg skulle ikke glemme og grine hvis det falder sammen med Rasmus fødselsdag. Nu må vi se..

Men ellers for at begynde med begyndelsen, så skal vi tilbage til december, hvor der reelt ikke var ret meget julestemning derhjemme. Primært pga. flytteaktiviteterne i November månede, men på trods af det, så blev det alligevel til et par kravlenisser og andet julepyndt. Vi var også på besøg hos mine forældre en dag, hvor vi alle lavede juledekorationer. Det var faktisk en rigtig hyggelig dag, og det hjalp en del på julehummøret. Rasmus synes også det var rigtig hyggeligt med alt det ler og gran og andet dekorationspynt. Hvis det havde været op til ham, så kom der ikke andet i dekorationerne end de der små røde papir svampe. Så det var godt at det ikke kun var ham der bestemte.

Juleaften tilbragte vi også sammen med mine forældre, hvor vi overnattede til d. 25. Julemaden bestod af andesteg, brune kartofler, salat osv. Der var risalemante med kirsebærsovs til dessert med en mandel gemt. Men der var kun én mandel, for min mor går ikke ind for at børn nødvendigvis altid skal have mandlen, hvilket jeg også selv synes er ganske i orden. Men om ikke heldet ville at det alligevel var Rasmus der fandt mandlen, og dermed vandt mandelgaven.
Nu vi er ved gaver, så var der også et overflod af gaver. Ikke kun til Rasmus men bare generelt.. Der var faktisk så mange at der ikke var plads under træet. Nogle afgaverne måtte flyttes før vi kunne begynde at danse om træet. Det gik nu også overraskende godt, og Rasmus kunne sagtens styre det med ikke at få nogen gaver før vi var færdige. Men det var nu heller ikke fordi der blev sunges vanvittig mange sange, så da det var overstået skulle gaverne deles ud. Og her må jeg nok indrømme at jeg blev overrasket over Rasmus. Normalt ville jeg forvente at han røg direkte i sine egne gaver og begyndte at pakke dem op, men tværtimod. Han synes det var absolit lige så sjovt at dele gaver ud til alle andre og hjælpe med at pakke op, som det havde været at pakke hans egne op. Lidt imponerende.

To dage senere tog vi hjem til Annettes forældre for at gentage julen med hendes forældre. Så der stod den igen på andesteg, brune kartofler, salat og risalemente. Det gjorde nu heller ikke det store, for det smager jo godt. Aftenen forløb igen med masser af gaver og julesange. Dog ingen dansen om træet, hvilket jeg sagtens kunne acceptere. For jeg havde nok spist lidt for meget mad. 🙂 Men alt i alt et par hyggelige juledage.

Et par dage senere kom så nytårs aften. Vi havde valgt at holde nytår selv, hvilket jeg synes lød lidt kedeligt. Men i realiteten hyggede vi os rigtig meget. Vi havde valgt at få sushi til hovedret, hvilket Rasmus ikke spiser, så til ham havde vi lavet pindemadder med diverse forskellig fiskepålæg. Det var et ret stort hit hos Rasmus. og da deserten stod på chokolade fondue, så kik han da helt i selvsving. 😀 Fyrværkeri var dog ikkenoget man synes ret godt om denne gang, så farmand ende op med adskildelige mængder krut der ikke blev brændt af.. Øv øv..

Januar startede som en januar plejer.. Trist og grå. På det tidspunkt var arbejdet også ved at vokse mig over hovedet, og jeg kunne slet ikke overskue de forskellige opgaver. Hele problemet startede med at et af de projekter jeg arbejdede på i efteråret skulle redesignes ligesom vi stod og var ved at være klar til at lancere det. For mig betød det at de 2 andre projekter jeg var rodet ind i blev syltet fuldstændig i 2 måneder. Det er naturligvis ikke godt, og deadline for hvornår jeg skulle være færdig med dem rykkede troligt nærmere. Det hele blev ikke mindre stressende af at det projekt der skulle redesignes blev baseret på en teknologi jeg ikke har nogen kendskab til, og som i sagens natur skulle fungere og sendes ud til kunder i en sådan fart at der ikke var tid til at gennemteste noget som helst. Oven i de 3 projekter, hvoaf 2 havde ligget helt stille i 2 måneder, begyndte snakkem om et 4 projekt jeg også skulle igang med.
Det resulterede i at jeg i midten af januer måtte kaste håndklædet i ringen og sige til min chef at jeg ikke kunne magte alle opgaverne, og at jeg fuldstændig havde mistet overblikket. Han gav mig heldigvis ret, og havde også bemærket at jeg ikke helt var som jeg plejede. Det resulterede så i at de fleste af opgaverne, der heldigvis var tæt på afslutningen, blev overdraget til andre, og jeg så fik det nye projekt. Det gav en del ro på arbejdssituationen igen, og mulighed for at kunne fokusere på et projekt. Og her i starten af marts må jeg indrømme at jeg synes det går rigtig godt, og lysten til at arbejde er vendt tilbage.

Inden jeg afslutter denne efterhånden lange post, så vil jeg lige sige at det kan være dyrt at handle på nettet. Jep, det var nemlig sådan jeg mistede 15.000 kr. Ikke ved nogen dårlig handel eller lignende, men simpelthen fordi mine kreditkort oplysninger var blevet opsnappet. Jeg opdagede det i slutningen af januar, hvor jeg var i Netto for at handle. Der virkede mit dankort pludselig ikke da jeg skulle betale.. Lidt af en grim fornemmelse. Heldigvis havde Annette sit kort med, så vi kunne da få vores vare hjem. Det viste sig at PBS havde spæret mit kort efter der var blevet trukket 15k fra det.. Ubehageligt. Så den ene dag stod der ca. 7000 på kontoen, og den næste stod der -8000.. Øv øv. Heldigvis var Sydbank ret hurtige til at sætte gang i en indsigelsessag, og indtil den er afsluttet, har de “lånt” mig 15.000. så det var jo fint nok. Men med sådan en oplevelse, så er jeg færdig med at bruge kredit kort på nettet. Fremadrettet bliver der kun handlet med debit kort der er koblet sammen med en seperat konto. Så kan der sq da ikke trækkes mere end der står på kontoen. 🙂 Ulempen er så bare at jeg skal overføre penge til kontoen hver gang jeg vil handle, men det har jo også den fordel at man lige får en dag ekstra til at overveje sit køb. 😀 Så ingen panik køb her.

Men nu har jeg vidst ævlet nok om hvad der foregår i mit liv for tiden, så der er vidst kun tilbage at sige: Surf safe. Vi ses derude. 🙂

Nå jo, og forresten nogle nye billeder i billedealbummet. 😀